Pilotprojekt Camp TT1

Læs mere om, hvad deltagerne på første hold Camp TT1 siger om oplevelsen. Klik dig gennem fanerne, og læs hvad Sara, Frida, Alberte og Sidse – med egne ord – har fået med sig videre i deres liv.

Frida om Camp TT1

Jeg glædede mig rigtig meget til at møde de andre unge. Jeg glædede mig til at se hvor meget det Camp TT1 kunne hjælpe mig i mit liv.
Jeg var også nervøs for hvad de andre ville mene om mig og hvor forskellige vi mon ville være.
Jeg ville gerne med for at møde andre med diabetes. Jeg ville også gerne arbejde med mit indre og mit syn på mig selv.

Arbejdet med hestene

Det var superfedt at arbejde sammen med hestene. Det gav mig en bedre forståelse for opgaverne, vi lavede indenfor. Her blev det tydeligt,  hvad jeg havde svært ved og hvilke ”stop-tanker” jeg har. Hestene ville ikke samarbejde, hvis jeg selv var tilbageholdende, eller lod mig styre af mine stoptanker. Jeg skulle sige til mig selv, at det nok skulle gå.

Hestene samarbejdede også bedst, hvis det kun handlede om, at vi skulle hygge os sammen med opgaven og ikke vise en eller anden øvelse for andre. Denne øvelse gjorde det tydeligt for mig, hvordan jeg kan være styret af, hvad andre mon syntes om mig.

Mit syn på mig selv

Den tredje gang vi mødtes skulle vi finde vores indre kvaliteter. Den øvelse gjorde mig rigtig glad. På Camp TT1 har jeg ændret mit syn på mig selv. Jeg har været hård ved mig selv i lang tid og slået mig selv i hovedet med ting jeg ikke fik gjort godt nok. Jeg er blevet mere opmærksom på mine begrænsende tanker om mig selv og hvordan jeg kan stoppe dem.
Jeg er blevet gladere og får ikke så dårlig samvittighed over ting jeg ikke når. Jeg er mindre stresset og er heller ikke så bange for at komme til at græde overfor andre.

Skolen

I skolen synes jeg, at jeg tør være mere mig selv og jeg er ikke længere så bange for, hvad de andre hvad de andre tænker om mig. Det har været dejligt at de andre unge også have diabetes. Så jeg kunne snakke med nogle på min egen alder om diabetes. Jeg har en følelse af at det nok skal gå alt sammen og at jeg nok skal klare det hele.
Men jeg tænker også det ville fungere, hvis der var andre uden diabetes også. Det var sikkert blevet noget andet, men så havde der måske været mindre fokus på diabetes. -Måske ville det også have været rart. Begge dele havde været fint for mig.
Jeg kan helt klart anbefale workshoppen til andre unge. Jeg syntes selv det har været rigtig spændene og jeg tror mange kunne bruge denne hjælp.

Sarah om Camp TT1

Den første dag på Camp TT1 var nervepirrende og spændende. Det var virkelig interessant den første gang vi var ude med hestene. Jeg fik et helt nyt synspunkt på nogle ting. Jeg var stolt over at jeg satte en grænse for mig selv, da noget blev for meget for mig.

Jeg tog med på Camp TT12, fordi min mor gerne ville have mig til det. Nu er jeg glad for at jeg sagde ja.

Arbejdet med hestene

Jeg kunne bedst lide de opgaver vi lavede med hestene. Også selvom jeg ikke var med til dem alle sammen. Ha ha. -Det var det med grænserne… Jeg har på Camp TT1 lært nogle nye ting om mig selv, bl.a. hvordan jeg kan se hændelser og ting fra et andet synspunkt. En anden synsvinkel, end jeg eller ville gøre. Jeg har fået et andet perspektiv. Derfor har jeg lært at tage mere kontrol over nogle ting i mit liv.

Det var anderledes at arbejde sammen med hestene og det gav mig et andet syn på nogle ting.

Skolen

Jeg har brugt nogle af mine erfaringer i skolen. Jeg kan nu sige fra, når nogle går over mine grænser. -Tak Line 🙂 Sammen med hestene lærte jeg, at hvis jeg kan overbevise en hest, så kan jeg også overbevise mig selv. Her fik jeg også den største aha-oplevelse. Jeg sagde fra da det blev for meget for mig.

Det har hjulpet mig med at sige nej på andre tidspunkter. Jeg kan også sige til mig selv, at det er ok at prioritere nogle ting der er vigtige for mig, selvom andre ikke er enige med mig.

Jeg har ændret mit syn på mig selv hos Camp TT1 og jeg føler jeg meget mere kontrol over mit liv nu.

Det var rart at vi alle havde diabetes T1, så jeg ikke var så anderledes. Det gjorde også at vi kunne spejle os i hinandens problemer. Jeg ville ikke have fået det samme ud af det, hvis det var med unge, der ikke havde diabetes t1, da vi så ikke ville sidde med de samme problemer.

Jeg kan helt sikkert anbefale workshoppen til andre unge og nogen fra min klasse kunne godt bruge sådan en workshop. Jeg har også lyst til at arbejde videre med mig selv her igen, sammen med hestene.

Alberte om Camp TT1

Den første dag med Camp TT1 var lidt skræmmende i starten, fordi det var med diabetes. Jeg var bange for at der var mange jeg kendte fra Cafe Suk og andre arrangementer med diabetes. Jeg ville gerne med til Camp TT1, fordi jeg ikke har et særlig godt selvværd og fordi jeg ELSKER at møde nye mennesker.
Jeg kunne bedst lide den opgave med brillerne og maskerne. (En opgave der altid arbejdes med på 3. dagen i vores workshops. Den tager fat i en hændelse fra deltagerens eget liv, hvor andre mennesker har fået en til at lave en begrænsende historie. Her sætter vi hændelsen i forskellige perspektiver og øvelsen kan være meget anderkendende for én selv. -Line)
Jeg kunne også godt lide mindfulness-øvelserne, hvor vi skulle ligge ned og Line tog os igennem en meditation. Det var dejlig afslappende.

Mit syn på mig selv

Jeg har lært at man ikke skal gå og sige til sig selv, at man ikke må rose sig selv. Det er vigtigt at rose sig selv, ellers er det hele lige meget.
Det er vigtigt, at jeg begynder, at sige hvad jeg mener. Det er også vigtigt, at jeg selv vælger hvad jeg vil. Ellers knækker man sammen, hvis man hele tiden kun gør det, de andre vil.
Før jeg kom på Camp TT1, gik jeg og slog mig selv i hovedet. Der var dage, hvor jeg ikke syntes synes jeg gjorde noget godt nok.
Nu roser jeg mig selv hver dag. Jeg syntes heller ikke det er så vigtigt mere, hvad andre går og synes om mig.

Arbejdet med hestene

Sammen med hestene, fandt jeg ud af, at jeg skulle mene det 100 %, hvis hesten skulle følge mig. Jeg lærte også at lade mig styre mere af mine mål og ikke mine indre stop-tanker. Det at jeg skulle overbevise en hest, gjorde målet tydeligere. -Og hvis jeg kan overbevise en hest, kan jeg også overbevise mig selv.

Skolen

Maskeøvelsen har fået mig til at turde sige mine egne holdninger under gruppearbejde. Jeg skal ikke hele tiden gå på kompromis med mig selv.

Det havde ikke nogen betydning for mig, at alle havde diabetes. Der kunne ligeså godt være unge uden diabetes også. Jeg kan derfor anbefale workshoppen til unge med eller uden diabetes.
Jeg har arbejdet nok med mig selv nu og er blevet så psykisk stærkt, at jeg er glad.

Sidse om Camp TT1

Den første gang vi mødtes var jeg lidt bange, men det var ikke så slemt. Det var ikke mig der valgte at jeg skulle afsted. Det var mine forældre.

Mit syn på mig selv

Jeg har ikke noget jeg gerne vil ændre i mit liv lige nu. Jeg syntes ikke jeg har lært noget nyt om mig selv, men måske lægger jeg ikke mærke til det endnu.

Arbejdet med hestene

Jeg lærte at hvis jeg ville noget med hestene, skulle jeg virkelig mene det. Hvis jeg tænkte det ikke går, så stoppede hesten. Så hvis jeg sagde til mig selv at jeg godt kunne klare det, så kunne hesten mærke det og samarbejdede. Stop-tankerne og vores personlige mål vi arbejde med på ridebanen, var det jeg bedst kunne lide. Det var dejligt at lærer noget nyt, men vi havde ikke behøvet at arbejde med hestene hver gang.

Workshoppen

Jeg kunne også godt lide øvelserne vi lavede sammen i stuen. Det var fedt at vi alle havde diabetes. Vi havde noget tilfælles. Vi kunne hjælpe hinanden. Jeg tror ikke det havde været ligeså godt, hvis der var unge med uden diabetes. Jeg tror andre unge kunne bruge workshoppen, men jeg kender ikke nogen med diabetes.