Hos Hestekræfter tror vi på, at selvværd og nærvær er nøglen til et liv i balance.
Som mor til en teenager, der fornyligt har fået konstateret diabetes Type 1, føler jeg at dette er en gruppe, der skal have hjælp til at ville elske sig selv og sin krop. For kun derfor vælger de, at passe på sig selv hele livet.
I menuen øverst på siden kan du læse mere om mine andre workshops – eller du kan følge linket her >>
Diabets t1
Camp TT1 – Hestekræfter til teens med diabetes Type 1
Flere unge får konstateret Diabetes T1 og tallet er stadig stigende. Der er endnu ingen der ved hvorfor, dette sker. Men alle er enige om, at det er livsnødvendigt at passe sin diabetes, hvis man skal undgå følgesygdomme.
Der er en forhåbning om at følgesygdommene vil blive færre, da der er så mange gode produkter på markedet, sammenlignet med tidligere.
Men faktum er, at alle hjælpemidler kræver stadig at brugeren vælger at tage hensyn til sin diabetes. Der er ingen midler på markedet, der overtager din insulinproduktion, så du bare kan leve dit liv, som du vil.
Camp TT1
Jeg har på Camp TT1 lært nogle nye ting om mig selv, bl.a. hvordan jeg kan se hændelser og ting fra et andet synspunkt. En anden synsvinkel, end jeg eller ville gøre. Jeg har fået et andet perspektiv.
Den tredje gang vi mødtes skulle vi finde vores indre kvaliteter. Den øvelse gjorde mig rigtig glad.
Før jeg kom på Camp TT1, gik jeg og slog mig selv i hovedet. Der var dage, hvor jeg ikke syntes synes jeg gjorde noget godt nok. Nu roser jeg mig selv hver dag.
Det var fedt at vi alle havde diabetes. Vi havde noget tilfælles. Vi kunne hjælpe hinanden.
Lær at mestre din diabetes Type 1
Derfor er det nødvendigt at du med med Diabetes Type 1, vil leve dit liv med sygdommen som en ven, og at du vil tage ansvar for dig selv og dit helbred.
Her ser jeg en gruppe teenagere, der kunne falde igennem, fordi der ikke er en direkte konsekvens, ved ikke at passe din sygdom, lige nu og her, men følgesygdommene som voksen, kan til gengæld være invaliderende og i værste fald forsage dødsfald. Jeg ved, at teenagere slet ikke er klar mentalt, til at tænke konsekvens, fordi hele deres hjerne og krop er programmeret til at flyve fra reden og finde ny kommende partner, nye græsgange. Det er med andre ord vigtigt med et stærkt fundament, en stærk selvfølelse og et stærkt selvværd.
Statistikkernes eget tydelige sprog
Statistikkerne viser ydermere at dødsfald for unge med Diabetes type1 er tre gange større, end for resten af Danmarks unge. Som mor til en teenager, der fornyligt fået konstateret diabetes Type 1, føler jeg at dette er en gruppe, der skal have hjælp til at ville elske sig selv og sin krop, for kun derfor, vælger de at passe på sig selv hele livet.
Som teenager med diabetes T1 er det vigtigt, at have lyst til at passe på sig selv
De unge skal have lyst til at tage de hensyn, de er nødt til at tage, for at leve med T1 uden evt. følgesygdomme. Vi kan ikke få dem til at passe på sig selv med forbud og advarsler. Vi kan måske for en tid, men det er ikke holdbart i længden. Forbud og skræmmekampagner vil i sidste ende ikke blive overholdt igennem teenageperioden.
Der er så mange andre udfordringer i denne periode. De har valg af uddannelse, venner og kærester. Det vil være de største livsopgaver de unge står over for. Teenagealderen er en sårbar periode, og for et barn med T1, har det store konsekvenser, hvis de vælger ikke at passe deres diabetes.
At få konstateret en kronisk sygdom
At få en kronisk sygdom, kan sammenlignes med at f.eks. miste en mor eller far. Så højt ligger dette, i en sorgproces. Så det er klart, at både unge og forældre, kan føle sig udfordret. Står en ung med en stor ubearbejdet sorg, vil jeg i samråd med forældrene henvise til kompetente terapeuter – læs mere om det her >>
Det man også ved om sorg er, at den vil være der uanset om du forholder dig til den eller ej. Det kan være med vrede, ked af det hed, ligeglad hed osv.
Hvis du ikke forholder dig til sorgen, kan det senere sætte sig som stress, angst eller depression, medføre selvskade eller selvhad.
Sorgen vil altid være der, men hvis du forholder dig til den, vil den blive mindre med tiden.
Nogle af deltagerne på Camp TT1 fortæller at de ikke deler deres frustrationer omkring deres diabetes med jævnaldrene, fordi de føler sig gjort til et menneske der skal have medlidenhed. De føler at sorgen bliver gjort til et stort problem og at dem de deler oplevelsen med, nærmest for overtaget følelsen. Det er ikke en rar følelse at være offer eller hende vi alle syntes det er synd for. Det får ikke den unge til at føle sig stærk og livsduelig.
